lørdag den 5. juli 2014

1949/50

 Stålskibsværftet set lidt fra oven ca 1949 ,” Sct.Knud” er i færd med at slæbe 2 pramme,næsten samme foto er at finde i bogen"Odense steel shipyard" 1950.

I  perioden 49/50 var ”Sct.Knud”   i brug ved 37 stabelafløbninger samt 66 bugseringer .


Det årlige eftersyn foregik på havnens bedding i tiden 3.-15. September 1949 og blev udført dels af Saabye & Lerche og dels af Odense nye Træskibsværft. Eftersynet omfattede rensning og maling af skibsbund m. in., gennemgang af maskine, skrueaksel og kedel. Ovenbords rengøring foretoges af bådens besætning; endvidere har malermester Carlo Hansen udført en del malerarbejde om bord i skibet.



Båden har i det forløbne år været i fart i ialt 713 timer mod sidste ar 738 timer.
lalt indkom i bugseringsindtægt ca. 57.000,00 kr. mod ca. 46.600,00 kr. f. a.
Udgifterne til kul androg for hele året ialt 31.685,69 kr. Der forbrugtes 283 t kul a gennemsnitlig ca. 111kr. lev. Der var ingen isvanskeligheder, Sct.Knud var i brug 27 timer.



Uddrag fra Dansk Søulykke Statistik:

M/Gl. Norma Sørensen af Kerteminde, 108 B.R.T. Bygget 1924 af stål.
Påsejlet d.27/4 49 i Odense havn.
Søforhør i Odense d. 3/6 49.
KL ca. 20,30, da N.S. lå fortøjet uden på S/P »Odin« af Odense, inden for hvilket fartøj M/Jt. »Agilis« og M/B »Kaj«, begge af Odense, lå fortøjet, blev skibet påsejlet af B/B »Sct. Knud« af Odense, der med stor kraft ramte N.S. med agterenden i styrbord side agten for mesanmasten, hvorved N.S.s fortøjninger sprængtes, og skibet svajede rundt. Ved påsejlingen fik N.S. skroget og det opstående beskadiget.
Af den af »Sct. Knud«s besætning afgivne forklaring fremgår, at da dette skib kl. ca. 21,00 bakkede ud fra nordenden af kølehuskajen, blev føreren blændet af et søgelys. Da det antoges, at skibet befandt sig i umiddelbar nærhed af N.S., blev maskinen beordret fuld kraft frem, men straks efter skete påsejlingen som ovenfor anført.
Anm. Ministeriet må antage, at påsejlingen og havarierne skyldes, at »Sct. Knud«s fører, der stod
til rors, er blevet blændet af søgelyset.

Føreren af ,,Sct.Knud", kaptajn J.Nielsen, søgte af helbredshensyn sin afsked fra l.maj 1949 og efterfulgtes af hidtilværende styrmand på bugserbåden A.Adsersen, medens styrmands-stilingen fra l.april 1950 blev besat med skibsfører P.Sonnich Mortensen, Fanø.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar