1951/52

”Sct.Knud” ved lossekajen, i baggrunden ses lige stævnen af Danmarks første containerskib ”M/S Axelhus”som blev bygget i 1950 og sejlede fragtruten Odense-Samsø-København, 1950 til 1966.Derefter blev skibet solgt til Singapore i 1968.
På Odense Havn blev "Axelhus" tre gange om ugen lastet med DFDS' blå containere og op til 33 dækspassagerer. Herefter gik turen til Ballen på Samsø og videre til København. En rejse på cirka ti timer.

 

To ovenstående fotos fra Sct.Knuds styrehus i 50erne,flot interiør med poleret messing mm.

Sct. Knud" var i dok i Svendborg fra 21/5 til 24/6 1951 for årligt eftersyn samt 20-ars-klasse og for at fa en del ældre havariskader repareret. Reparationerne var meget omfattende, idet damperen ikke har været i dok siden før krigen, men har fået reparationer udført på den herværende bedding. Regningen fra Svendborg Skibsværft A/S blev på ialt 92.188,93 kr., hvoraf forsikringsaktieselskabet ,,Danske Lloyd" har dækket 24.402,50 kr. for reparation af havariskader.
Der er anskaffet en ny kikkert, der leveredes af urmager Lund.
Udgifterne til kul androg for hele året 49.010,02 kr. Der forbrugtes ca. 288 t kul a gennemsnitlig ca. 167 kr. lev.

 Året er gået med : 59 alm. Bugseringer
Lysture :57
Stabelafløbninger :16
Udskiftning af bøjer:55
Samlet sejltid timer:610,5
I perioden har det ikke været nødvendig med isbrydning!!

Nybygning no 117 "Ebba Mærsk", her bliver skibet søsat 28 september 1951,man kan skimte Sct.Knud i baggrunden  på vej til videre bugsering af "Ebba Mærsk"

 "Ebba Mærsk" efter færdiggørelse i 1952.

1950/51

,,Sct. Knud" var på bedding for ordinært eftersyn i tiden 20-24/6 og 16-20/10 1950. Reparationerne blev udført dels af Saabye & Lerche og dels af Odense nye Træskibsværft. Eftersynet omfattede rensning og maling af skibsbund m. m., gennemgang af maskine, skrueaksel og kedel.
Udgifterne til kul androg for hele året ialt 33.301,38 kr. Der forbrugtes ca. 220 t kul a gennemsnitlig ca. 151 kr. lev.
Der var 59 bugseringer i dette år,hvoraf 16 var stabelafløbninger,ialt var sejltiden 610 timer i denne perioede , ingen is af betydning.

 Fra isbryderen ,,Thor", som ophuggedes af firmaet H. I. Hansen, indkøbtes en projektør, som samler bedre end ,,Sct. Knud"s hidtidige projektør. Projektørerne kan benyttes efter behag, idet der er anbragt en omskifter i de elektriske tilledninger.
Fra 51 og frem kan "Sct.Knud" ses med netop 2 projektører på diverse fotos,som eks ovenstående ,der sandsynligvis er fra den første halvdel af 50erne.

 Et andet maleri af Sct.Knud og her med 2 projektører i forhold til det maleri jeg har vist på 1948/49.

M/Gl. ALEX af Odense, 100 B. R. T. Bygget 1913/44 af jern og stål.
 På rejse fra København til Odense med stykgods.
Kollideret d. 19/11 50 på Odense Kanal.
Søforklaring og søforhør i Odense d. 12/12 50.
Kl. ca. 1330, da A. under en Sydøstlig kuling netop havde passeret svinget ved Odense
Stålskibsværft, sås et stort dampskib for udgående under bugsering af S/S »Sct. Knud« af Odense.
Da A. befandt sig ca. 200 m fra Sct. Knud. hørtes først fra det bugserede skib, der lå helt ovre i den
Vestlige side af kanalen, og derefter fra Sct. Knud. 2 toner afgivet med dampfløjten, hvorefter A.
mindskede fart. S. K. sås nu dreje styrbord. over. ALEX.s motor kastedes fuld kraft bak, men umiddelbart
efter tørnede S. K. med stævnen mod A.s stb.s bov. Ved kollisionen fik S. K. bovpuden ødelagt.
Af den af S. K.s besætning afgivne forklaring fremgår, at kl. 14,20, da S. K., der havde et
stort dampskib på slæb, befandt sig ud for Odense Stålskibsværft, afgaves fra det slæbte skib,
der gjorde hårdt stb. over, 2 toner med dampfløjten, hvilket signal besvaredes af S. K. ligeledes
med 2 toner. Umiddelbart efter sås ”Alex”. forude i kanalens Vestlige side i en afstand af ca. 50 m.
Pludselig sås ”Alex”. dreje bagbord. over og lægge sig tværs i kanalen, og kort efter skete kollisionen som ovenfor anført.
Anm. Ministeriet må antage, at kollisionen skyldes vejrforholdene i forbindelse med den
omstændighed, at føreren af A. misforstod signalerne fra Sct. Knud.

1949/50

 Stålskibsværftet set lidt fra oven ca 1949 ,” Sct.Knud” er i færd med at slæbe 2 pramme,næsten samme foto er at finde i bogen"Odense steel shipyard" 1950.

I  perioden 49/50 var ”Sct.Knud”   i brug ved 37 stabelafløbninger samt 66 bugseringer .

Det årlige eftersyn foregik på havnens bedding i tiden 3.-15. September 1949 og blev udført dels af Saabye & Lerche og dels af Odense nye Træskibsværft. Eftersynet omfattede rensning og maling af skibsbund m. in., gennemgang af maskine, skrueaksel og kedel. Ovenbords rengøring foretoges af bådens besætning; endvidere har malermester Carlo Hansen udført en del malerarbejde om bord i skibet.

Båden har i det forløbne år været i fart i ialt 713 timer mod sidste ar 738 timer.
lalt indkom i bugseringsindtægt ca. 57.000,00 kr. mod ca. 46.600,00 kr. f. a.
Udgifterne til kul androg for hele året ialt 31.685,69 kr. Der forbrugtes 283 t kul a gennemsnitlig ca. 111kr. lev. Der var ingen isvanskeligheder, Sct.Knud var i brug 27 timer.

Uddrag fra Dansk Søulykke Statistik:

M/Gl. Norma Sørensen af Kerteminde, 108 B.R.T. Bygget 1924 af stål.
Påsejlet d.27/4 49 i Odense havn.
Søforhør i Odense d. 3/6 49.
KL ca. 20,30, da N.S. lå fortøjet uden på S/P »Odin« af Odense, inden for hvilket fartøj M/Jt. »Agilis« og M/B »Kaj«, begge af Odense, lå fortøjet, blev skibet påsejlet af B/B »Sct. Knud« af Odense, der med stor kraft ramte N.S. med agterenden i styrbord side agten for mesanmasten, hvorved N.S.s fortøjninger sprængtes, og skibet svajede rundt. Ved påsejlingen fik N.S. skroget og det opstående beskadiget.
Af den af »Sct. Knud«s besætning afgivne forklaring fremgår, at da dette skib kl. ca. 21,00 bakkede ud fra nordenden af kølehuskajen, blev føreren blændet af et søgelys. Da det antoges, at skibet befandt sig i umiddelbar nærhed af N.S., blev maskinen beordret fuld kraft frem, men straks efter skete påsejlingen som ovenfor anført.
Anm. Ministeriet må antage, at påsejlingen og havarierne skyldes, at »Sct. Knud«s fører, der stod
til rors, er blevet blændet af søgelyset.

Føreren af ,,Sct.Knud", kaptajn J.Nielsen, søgte af helbredshensyn sin afsked fra l.maj 1949 og efterfulgtes af hidtilværende styrmand på bugserbåden A.Adsersen, medens styrmands-stilingen fra l.april 1950 blev besat med skibsfører P.Sonnich Mortensen, Fanø.

1948/49

Det årlige eftersyn foregik på havnens bedding i tiden 15.—24. juni 1948 og blev udført dels af Saabye & Lerche og dels af Odense nye Træskibsværft. Eftersynet omfattede rensning og maling af skibsbund m. m., gennemgang af maskine, skrueaksel og kedel samt levering af ny tovværksfender i stævnen. Ovenbords rengøring og maling foretoges af bådens besætning.
Ved en senere beddingstur i december reparerede Saabye & Lerche cedervalds-pakdåsen samt rensede og malede skibsbunden.
Baden har i det forløbne ar været i fart i ialt 738 timer mod sidste år 1052 timer.

 Maleri af Carlo Østergård ca 1948-49
   ”Sct Knud. Indsejling til Gabet ved 2 kosten”

Ialt indkom i bugserings-indtægt ca. 46.600 kr. mod ca. 55.200 kr. f. a.
Udgifterne til kul androg for hele året ialt 33.462,62 kr. Der forbrugtes 287 t kul a gennemsnitlig ca. 116 kr. lev.
Danske Lloyd har refunderet havnevæsenet ialt 4.610,07 kr. af udgifterne til reparation for havari og 1.200 kr., der var udbetalt m/s ,,Frihed" af Hadsund i erstatning for beskadigelser ved en lettere kollision.

 

Sct.Knud ved ny kajplads i efteråret 1948

Rundskuedagen den ll.Juni 1948 var damperen stillet til rådighed for rundskuekomiteen til ture i havnen og kanalen. 

Nybygning nr 99 "Nyombe" fra Odense Stålskibsværft blev søsat i april 1948,og som sædvanlig var slæbebåden ”Sct.Knud” klar til assistance , ses længst væk med fuld damp under kedlen!
Skibet blev bygget til det franske rederi :Cie Franco-Coloniale de Navigation i Paris, det var et kølefragtskib beregnet for at sejle frisk frugt til Europa, hvilket der var stor efterspørgsel  på efter krigen! ”Nyombe`” var på- 3955Brt

Denne stabelafløbning var den første sidelæns stabelafløbning af et skib i Danmark Her ses skibet på vej i vandet, med nogle kolossale skumsprøjt, samt efterfølgende oversvømmelse på den modsatte bred af kanalen. Selve begivenheden blev fulgt af mange mennesker langs kanalen, samt fra luften hvor der taget en del fotos! ”Sct.Knud” ses i behørig afstand i baggrunden!

Sct.Knud med en tros  i "Nyombe", klar til videre bugsering.

Som det ses her blev denne begivenhed fulgt af mange mennesker.

1946/47

Det aarlige Eftersyn foregik dels paa Havnevæsenets Bedding og dels ved Odense Staalskibsværft, der desuden forestod Op- og Udsætningen. Eftersynet indfattede Rensning og Maling af Skibsbund, Gennemgang af Maskine med Skrueaksel samt Kedel, Lysmaskine m. m.
 Sejlmageriet ”Odense” har leveret ny Læsejl. Ovenbords Rengøring og Maling besørgedes af Baadens Besætning,

Damperen benyttedes til Bugsering, Isbrydning og Skiftning af Bøjer saaledes:

Alm. Bugseringer paa Kanal og Fjord ...           49     
Do. mod Projektør ........                                        2       
Assisteringer ved Stabelafløbningcr o. lign. ..... 65     
Isbryderdage ................                                        75       
Bøjeskiftning,          Timer .....                            103 1/2

Baaden var i Fart i 1228 Timer ialt, deraf 675 ved Isbrydning.
ialt indkom i Bugserindtægt ca. 23,838, 00 Kr. mod 35.576,00 Kr. f. A.
Udgifterne til Kul androg for hele Aaret ialt 31.540,04 Kr. Der forbrugtes ca. 356 t Kul a gennemsnitlig ca. 85,40 Kr. lev. og ca. 5 t Briketter a ca. 98,00 Kr.
Dette var ”Sct.Knud” travleste år som det fremgår af Årsrapporten fra Odense Havnevæsen, med 1228 sejltimer, omkring det dobbelte af normalt, hvilket også fremgår af kulforbruget!

Her ses  "California", DFDS første dieselskib på slæb,det var nybygning nr 291 fra B&W i 1913,skibet blev ophugget i 1959.
Foto her er muligvis fra afrejsen  26 marts 1940.

Paa Grund af Styrmandens .Sygdom har  Styrmand  J. Jørgensen vikarieret om Bord i April og Maj Mdr. 1946.

I  forbindelse med opgravning af slam i kanalen, blev ” Sct. Knud” i en periode midt på sommeren indsat som hjælp til bugsering af pramme med mudder, i alt ca 8000m3, firmaet J. Saabye & o. Lerche som stod for oprensningen havde da kun en slæbebåd til opgaven

Den lange Frostperiode, som strakte sig næsten uafbrudt fra ca. 15. De­cember 1946 til ca. 20. Marts 1947 var til megen Gene for Trafikken.
 Havnens Isbryder ,,Sct. Knud" paabegyndte Brydningen allerede den 18. December, og fra 5. Januar 47, maatte den daglig gøre en Tur til Gabet for at holde Sejlløbet farbart. Den 6. Februar maatte D. F. D. S.'s København-Rute standse, og den 7. Februar var Isforholdene i Kattegat og øvrige Farvande saa vanskelige, at intet Skib kunde naa Gabet udefra uden Isbryder, og Statsisbryderne var optaget andre Steder. Den 9. Marts indkom dog Statsisbryderen ,,,Storebjørn", og efter at ,,Sct. Kuud" havde hjulpet den 10.000 t store S/S ,,Richard K. Call" til Gabet, forsøgte denne Baad at gaa med ,,Storebjørn" gennem Kat­tegat, Inden den naaede Vestborg Fyr, maatte den dog vende om og gaa tilbage til Havnen.

Her ses ”Sct.Knud trække ”Richard K. Gall” 10 Marts 1947

 Da Sejladsen var yderligere vanskeliggjort af stærke Snefald, og da det var vanskeligt at skaffe Kul, blev ,,Sct. Knud"s Isbrydning mellem Havnen og Gabet indstillet, idet det nu maatte anses for udelukket, at Skibe udefra kunde naa frem til Gabet selv med Isbryderhjælp. Den 20. Marts indtraf Tøbrudet, og den 25. sattes ,,Sct. Knud" atter i Fart og brød uden Vanskelighed en Rende til Gabet. 

”Richard K. Gall” bagerst –isbryderen “Storebjørn” foran, og med “Sct.Knud” yderst til højre.

 Sct.Knud bryder is i havnen med "Richard K.Call" i baggrunden.

Den 27. Marts aflagde ,,Storebjørn" et Besøg ved Gabet, men først den 8. April forlod „Richard K. Call" Havnen, og den 9. indkom de første Skibe.

1945/46

Det aarlige Eftersyn foregik dels paa Havnevæsenets Bedding og dels ved Odense. Staalskibsværft, der desuden forestod Op- og, Udsætningen. Eftersynet omfattede Rensning og Maling af Skibsbund, Gennemgang af Maskine med Skrueaksel samt Kedel, Lysmaskine m.m. Ovenbords Rengøring og Maling besørgedes af Baadens besætning

Damperen benyttedes til Bugsering, Isbrydning og Skiftning af Bøjer saaledes:

Alm. Bugseringer paa Kanal og Fjord ......... 61

Do. med Projektør............ 3

Assisteringer ved Stabelafløbninger o. lign. ............ 25
Isbryderdage ....................... 6

Bøjeskiftning, Timer ............ 191

Baaden var i Fart 641 Timer ialt, deraf 66 ved Isbrydning.

lalt indkom i Bugserindtægt ca. 35.576,00 Kr. (mod ca. 5.806,00 Kr. f. A.)

Udgifterne til Kul androg for hele Aaret ialt 17.905,68 Kr.

Der forbrugtes ca. 188 t Kul a gennemsnitlig ca. 86,50 Kr. lev. og ca. 17 t Brunkul a ca. 56,00 Kr

Ved et Tyveri den 5 .August 1945 blev forskelligt Inventar stjaalet fra Damperen. Forsikringsselskabet har betalt en Erstatning paa godt 500 Kr.

”Sct.Knud”samt to slæbebåde tilhørende Entreprenørfirmaet Saabye &Lerche blev beslaglagt og besat af Tyskerne den 10. April 1945 og først frigivet ved Kapitulationen, da Frihedskæmpere besatte Baaden i nogle faa Dage.
Efter Befrielsen er ,,Sct. Knud"s Radiotelefonanlæg, der var deponeret hos Toldvæsenet under Krigen, frigivet og igen installeret.

Styrmand A.Adersen var aktiv i modstandsbevægelsen og gjorde tjeneste ved modstandsstyrkerne fra 5maj til 19 juli

Sct.Knud`s bugsertakst blev forhøjet med 100 % med baggrund i en række takster ikke var blevet forhøjet i krigens tid.


Uddrag fra havarirapport fra 1945:
Sag no296:
S/S Sct. Knud af Odense, 154 Reg. T. Br. Bygget 1930 af Staal.
Rørt Grunden d.7/6 45 paa Odense Kanal.
Søforhør i Odense d. 13/9 45.
Kl. ca. 10,00, medens ”Sct. Knud.” sammen med 2 Bugserbaade var i Færd med at assistere en Nybygning gennem Kanalen mod Odense Havn, løb en af Bugserbaadene op langs Siden af Sct. Knud., der mistede Styret og drev ind paa Kanalens Venstre Side, hvor Skruen slog mod en Sten. En senere Undersøgelse viste, at Sct.Knud.s
Agterstævn og Skrue var blevet noget beskadiget.
Anm. Aarsagen til Havariet fremgaar af det ovenfor anførte.

Sct.Knud slæber S/S Halland

Samme foto dog fra anden vinkel.

I Odense Havns Årsrapport  fra 45-46 kan man læse at der blev søsat en nybygning nr 106, værftet færdigbyggede, desuden oplagte og delvis færdige nybygninger som gennem krigen havde henligget i Sejlløbet ved enden af kanalen og i det gamle Hasseløreløb.
Nybygning nr 106 var ” S/S Halland” på 2712 BRT bygget til Dansk-Fransk rederi, blev ophugget i 1973.

”S/S Halland” var et af de sidste dampdrevne skibe som blev bygget på Odense Stålskibsværft !

Byggenr. 101. "MS Herdis" blev leveret til Dampskibsselskabet Torm A/S i København,  Sct,Knud ses bagved skibet klar til bugsering efter stabelafløbning ved Odense Stålskibsværft, stabelafløbningen fandt sted 17 august 1946.

Skibet blev i 1951 omdøbt til "Herdis Torm"blev solgt flere gange og fik forskellige navne,sidste navn var Vasil Petleshkov i 1970,blev ophugget i 1977 . 

1944/45

  

Alm. Bugseringer paa Kanal og Fjord ..... 22

Do. med Projektør ....................... 0

Assistering vcd Stabelafløbninger o. lign.. 14

Isbryderdage .............................. 7

Endvidere er der ,af de ialt ca.171, 1/2 Timer, Damperen har været i Fart, medgaaet ca. 130 Timer til Skiftning og udlægning af 246 Bøjer.

For Isbrydning har ,,Sct. Knud" været i Fart i 40 Timer imod henholdsvis 60 og 0 Timer i 1942/43 og 1943/44.

Udgifterne til Kul androg for hele Aaret ialt 9.446,40 Kr. Der forbrugtes ca. 104 t Kul a gennemsnitlig ca. 85 Kr. lev. Størstedelen af Aaret henlaa ,,Sct. Knud" uden Fyr under Kedlen.

Ialt indkom i Bugseringsindtægt ca. 5.806,00 Kr. (mod ca. 9.315 Kr. f. A.).

Damperen har ikke i Aar været underkastet aarligt Eftersyn.

Som det fremgår af rapporten dette år , kan knapheden på kul nu mærkes for alvor derfor har

” Sct.Knud” været nødt til at spare til evt isbrydning, derudover var kvaliteten af brændsel dårlig!
Der var ingen ishindringer af betydning for sejlladsen i den forløbne vinter,"Sct.Knud" havde i alt kun 7 dage med isbrydning fremgår det fra årsberetningen. 

Paa Grund af formodet Minefare var der spærret for Sejlads paa Kanal og Fjord fra 16. Maj KI. II,00 til 18. Maj Kl. 1700.

Den 31 August om Morgenen skete der en Eksplosion i Damperen ”Hever” som var lastet med Landbrugsprodukter til Tyskland og laa ved Stykgodskajen, Skibet sank. Ladningen udlossedes, og efter flere mislykkede forsøg blev Damperen hævet den 1 Januar 1945.

”Hever” var lastet med smør, det var ikke det eneste skib som blev ramt i det efterår , en lang række sabotageoperationer i og omkring havnen, fandt sted.

Nybygning no 102 "S/S Røsnæs" søsat 1944,den står opført som "S/S Egholm" i skibslisten anno 1950 .

Her ses Sct.Knud med "S/S Dyrnæs" som var nybygning no 104 ,blev søsat 20 december 1944 .Der er lidt forviring omkring byggeår da skibet blev  ombygget ret hurtigt og fik navnet "Jens Toft"i 1946.
Foto her må anses at være fra 1946 da den typiske krigsårs bemaling på siden af Sct.Knud er væk!