1943/44

                                                                        1943/44

Bugserbaaden og Isbryderen ,,Sct. Knud".
Det af Bugser damper en udførte Arbejde med Bugsering og Isbrydning m. m. fordeler sig saaledes:
Alm. Bugseringer paa Kanal og Fjord ......    8
Do. med Projektør.................................          0
Assistering ved Stabelafløbninger o. lign.... 16
Isbryderdage  .......................................          0
Endvidere er der af de ialt ca. 232 Timer, Damperen har været i Fart, medgaaet ca. 126 1/2 Time til Skiftning og Udlægning af 160 Bøjer.

For Isbrydning har ,,Sct. Knud" været i Fart i 0 Timer imod 'henholdsvis 597 og 60 Timer i 1941—42 og 1942—43.
Udgifterne til Kul androg for 'hele Aaret  ialt 6.661,21 Kr. Der forbrugtes ca. 73 t Kul a gennemsnitlig ca. 89 Kr. lev. En stor Del af Sommeren henlaa ,,Sct. Knud" uden Fyr under Kedlen.
Ialt indkom i Bugseringsindtægt ca. 9.315 Kr. (mod ca. 4.597 Kr. f. A.).
Damperens aarlige Eftersyn foretoges paa Havnens Bedding i Dagene 3. — 13. September 1943. Reparationsarbejdet udførtes af Odense Staalskibsværft og kostede 12059,38Kr.

Venligst udlånt fra Simon Bang, dette foto af "S/S Otto Petersen" det er dog ikke Sct.Knud i front men en unavngivet svitzer slæbebåd,kunne være "Bien" før ombygning til diesel.

Under Bugsering med S/S ,,Otto Petersen" har ,,Sct. Knud" mistet en Slæbekrog, der faldt udenbords i Sejlløbet ved Vigelsø.
 Slæbekrogen er forgæves eftersøgt paa Stedet af Dykker. Frederikshavn Værft og Flydedok leverede en ny Slæbekrog for 960 Kr.

Det gamle havnebassin ved vigepladsen. ” Sct. Knud.”
 I baggrunden dampmøllen Victoria og Munke Mølle.

Sct.Knud ved Gabet i 1944,nybygning 97- "MT Henning Mærsk" blev søsat 14 april 1944.

1942/43

1942/43

Damperens årlige Eftersyn foretoges paa Havnens Bed­ding i Dagene 23. Juni—2. Juli 1942. Reparationsarbejdet udførtes af Odense Staalskibsværft.

Alm. Bugseringer paa Kanal og Fjord  ..............................    13     
Do. med Projektør .................                                                   0       
Assistering ved Stabelafløbninger o. lign.  ............                25       
Isbryderdage ........................                                                   13

Endvidere er der af de i alt ca. 562 Timer, Damperen bar været i Fart, medgået ca. 171 Timer til Skiftning og Udlægning af 381 Bøjer.
For Isbrydning, har ,,Sct. Knud" ialt været i Fart i 60 Timer imod henholdsvis 540 og 597 Timer i 1940—41 og 1941—42.
.Udgifterne til Kul androg for hele Aaret ialt 12.685 Kr. Der forbrugtes ca. 142 Tons Kul a gennemsnitlig ca. 87 Kr. lev. En stor Del af Sommeren henlå ,,Sct. Knud" uden Fyr under Kedlen.
Ialt indkom i Bugseringsindtægt ca. 4.597 Kr. (mod ca. 6.040 Kr. f. A.).

Oprensningen ved Stavidsaaens Udløb var ikke medindbefattet i Kontrakten, men blev udført ifølge en særlig Aftale med Uddybningsfirmaet, der indgik paa at udføre Arbejdet for den samme Enhedspris, som var gældende for den øvrige Del af Kanalen, mod at Havnens Bugserbåd ,,Sct. Knud" assisterede ved Bugsering af Mudderpramme, saa længe Arbejdet paa denne Strækning stod paa. Firmaet havde paa daværende Tidspunkt ikke et tilstrækkeligt Antal Bugserbåde til Raadighed til den lange Transport.

Parti fra havnen med ”Sct.Knud” i baggrunden
   

Den forløbne Vinter var endnu værre for Skibsfarten end dens to Forgængere. Tiden fra 6. Januar til 9. Marts 1942, da Foraarstøbrudet indtraf, var en sammenhængende Frost-periode.
 I Tiden 23. Januar til 7.April 1942, 75 Dage, indkom eller udgik der ingen Skibe grundet paa Isforholdene i Kattegat.
 I Sejlbaade-havnen ved Stige nåede Isen den 2. Marts 1942 en Tykkelse paa 51 cm.
Trods den stærke Frost var Havnens Isbryder, ,,Sct. Knud", i Stand til at holde Sejl1øbet åbent fra Havnen og ud til Gabet.
Den begyndte Isbrydningen den 11. Januar og fortsatte indtil 13. Marts 1942. Fra 14. til 31. Marts lå Isbryderen stille, dels .for at spare paa Kullene og dels fordi Sejladsen udenfor Fjorden var standset af Isen. Derefter blev Sejlrenden atter brudt op, og den 7. April var Isen i det væsentlige borte fra Kanal og Fjord.

 Fra 1943,soldater på march med skorstenen af Sct.Knud i baggrunden.

1941/42

1941/42

      Alm. Bugseringer paa Kanal og Fjord  .            10
Do. med Projektør ........................                          0
Assistering ved Stabelafløbninger o. 1.                  7
Isbryderdage   ...............................                      63

Endvidere er der af de i alt ca. 707 Timer, Damperen har været i Fart, medgaaet ca. 108 Timer til Skiftning og Udlægning af 180 Bøjer.
For Isbrydning har ,,Sct. Knud" i alt været i Fart i 540 Timer imod henholdsvis 597 og 302 Timer i 1939—40 og 1940—41.

Udgifterne til Kul androg for hele Aaret ialt 23.850 Kr. Der forbrugtes ca. 200 Tons Kul a gennemsnitlig ca. 89 Kr. leveret og 60 Tons Stenkulsbriketter a gennemsnitlig ca. 84 Kr. leveret fra Statens Beredskabslager. Da Havnens Kulbeholdning sidst paa Vinteren blev opbrugt, fik man Tilladelse til at købe 50 t Kul af et Parti, som Statens Istjeneste havde i Beredskab hos en herværende Importør. En stor Del af Sommeren henlå ,,Sct. Knud" uden Fyr under Kedlen.
Ialt indkom i Bugserindtægt ca. 6.040 Kr. (mod ca. 2.960 Kr. f. A.).

Damperens aarlige Eftersyn foretoges paa Havnens Bed­ding i Dagene 19.—30. Maj 1941. Reparationsarbejdet udførtes af Odense Staalskibsvaerft.

,,Sct. Knud"s Skorstensmærke og Kontorflag er blevet indregistreret i H. t. Lov Nr. 358 af 26. August 1941.
Skorstensmærket har fø1gende officielle Beskrivelse:
 Rødt Bælte paa sort Skorsten. Paa hver Side i Bæltet en stiliseret Lilje (fransk Lilje) af Messing. Liljerne er forbundet ved et omkring Skorstenen tovlignende i Bæltets Midte anbragt Messingbånd.
Og Kontorflaget:
Rød Stander med gylden stiliseret Lilje (fransk Lilje).

Forskellige Liebhavere har i det forløbne Aar henvendt sig med Forespørgsel angående eventuel Leje eller Køb af ,,Sct. Knud". Da Bugser- og Isbryderbaaden ikke vil kunne undværes her, og da,,Sct. Knud" ikke er krigsforsikret, ligesom Kaskopolicen heller ikke dækker Isskader, har man afslået de paagældende Anmodninger.

I maj 42 blev den kombineret isbryder og færge - ”D/F Holger Danske” søsat fra Odense Stålskibsværft.

 

 Efter bestilling fra De Danske Statsbaner blev det 2477t tunge skib søsat maj 42 , hvorefter det blev færdiggjort og endelig leveret i december 42 som nybygning nr 95.
Der var plads til 40 biler og 600 passagerer, med de 3 motorer kunne skibet yde ca 6000 HK.
Det lykkedes ” Holger Danske” at sejle til Sverige hvor det blev de sidste år under besættelsen, det kom første gang i aktion som isbryder i 1946 , skibet blev ophugget i 1974!

Som sædvanlig var ”Sct.Knud” til assistance ved stabelafløbningen, som blev en lille national manifestation under besættelsen.

Odense Stålskibsværft byggede kun ganske få skibe under besættelsen, et af de mest kendte var minelæggeren ”Linz” nybygning nr 96 fra 1943- blev bygget til den Tyske marine, men blev sænket ved en sabotageaktion d 28 juli 1943 , kun få dage før skibet skulle afleveres.

1940/41

1940/41

Det af Bugserdamperen udførte Arbejde med Bugsering og Isbrydning m. m. fordeler sig saaledes:
                                                                             
Alm. Bugseringer paa Kanal og Fjord                     15
Do. med Projektør ........................                            0
Assistering ved Stabelafløbninger o. lign.              7
Isbryderdage .................................                          39 

Endvidere er der af de ialt ca. 520 Timer, Damperen har været i Fart, medgaaet ca. 108 Timer til Skiftning og UdIægning af 175 Bøjer.
Udgifterne til Kul androg ialt 11.900 Kr., og der forbrugtes 103 Tons Kul og 47 Tons Stenkulsbriketter fra Statens Beredskabslager. En stor Del af Sommeren henlå ,,Sct. Knud" uden Fyr under Kedlen.

Her ses Sct.Knud  (øverste skib)-ved kaj i 1941 med damp under kedlen.

Ialt indkom i Bugseringsindtægt ca. 2.960 Kr. (mod ca. 14.480 Kr. f. A.).
Damperens aarlige Eftersyn foretoges paa Havnens Bed­ding, og Arbejdet udførtes af Odense Staalskibsværft.

Her ses "Sct.Knud på fjorden i 1940..

Vinteren 1940—41 kan i Strenghed sammenlignes med Vinteren 1939—40. Allerede den 23. December 1940 gik ,,Sct. Knud" i Gang med Isbrydningen, som .fortsattes indtil 22. Marts 1941, kun afbrudt af Perioderne 5, Februar—11. Februar og 22. Februar—14. Marts 1941, hvor man ikke fandt det nødvendigt at holde Sejlløbet aabent, da de udenfor liggende Farvande var lukket.
For Isbrydning har ,,Sct. Knud" ialt været i Fart i 302 Timer imod 597 Timer forrige Aar.

Paa 2. Vinter i Træk har Sejladsen paa Havnen i betydelig Grad været generet af Isvanskeligheder. I Tidsrummet mellem 29. Januar og 14, Marts var al Sejlads paa Havnen ophørt. ,,Sct. Knud" holdt Sejlløbet aabent indtil 3. Februar og kunde stadig have holdt det aabent; men man indstillede dog derefter Isbrydningen, da ingen Skibe kunde komme til eller fra Fjorden paa Grand af Ishindringer i Kattegat. Tilmed var det vanskeligt at skaffe Kul. Den 11. Februar paabegyndte ,,Sct. Knud" paany Isbrydningen og naaede den 17. Februar til den røde 2-Kost, ca. 2,5 km uden for Gabet; men da der stadig var Ishindringer i Bælterne, kom der ingen Skibe til Havnen før den 19. Marts.

1939/40

1939/40

Det af Bugserdamperen udførte Arbejde med Bugsering og Isbrydning m. m. fordeler sig således:
                                                                         

Alm. Bugseringer paa Kanal og Fjord...     40                        

              Do. med Projektør ...........................         20                                 

Assistering ved Stabelafløbninger o. 1....   21              

  Isbryderdage  .......................74 

                                

Endvidere er der af de ialt ca. 1.170 Timer, Damperen har været i Fart, medgaaet ca. 116 Timer til Skiftning og Udlægning af 211 Bøjer.

Foto fra denne vinter ,et scannet foto fra årsberetningen,derfor noget ringe kvalitet.

Som det fremgår af ovenstående Oversigt, har Isbryderen i den forløbne Vinter haft en meget travl Periode med Isbrydning under den overordentlige strenge Isvinter, der begyndte omkring Midten af December 1939 og vedvarede til sidst i Marts Måned 1940. I denne Periode, hvor de danske Farvande efterhånden lukkedes fuldstændig for Trafikken, lykkedes det ,,Sct. Knud" med Undtagelse af en kort Periode, hvor en Kedelreparation nødvendiggjorde, at den måtte ligge stille, at befare Sejlløbet een Gang i hver Retning daglig.

Som man kan se er der ret meget is i denne vinter39/40.

For Isbrydning har „Sct. Knud" i alt været i Fart i 597 Timer imod 113 Timer forrige År.
Brændselsforbruget var under disse Isforhold betydeligt, idet der i hele Året forbrugtes 387 Tons Kul og 47 Tons Briketter. Brændselsudgiften har været ca. 16.600 Kr. mod ca. 7.200 Kr. f. A.

 Den langvarige, strenge Isvinter bevirkede, at Sejladsen paa Havnen fuldstændig ophørte i Tidsrummet fra 27. Januar til 15. Marts. ,,Sct. Knud" holdt Sejlløbet aabent for Sejlads paa Kanal og Fjord indtil den 2. Februar, hvorefter Isbrydningen blev indstillet,bl.a. fordi der ikke var Udsigt til, at der foreløbig kunde komme Skibe i Havnen paa Grund af manglende Isbryderhjælp i Kattegat og Samsø Bælt.

Den 23. Februar paabegyndte ,,Sct. Knud" paany Brydning af Isen og naaede paa 7 Dage uden for Gabet.
Efter den 29. Februar var Sejlløbet imellem Havnen og Gabet saaledes atter farbart, medens der stadig var lukket i det tilstødende Farvand.

Damperens årlige Eftersyn foretoges ligesom sidste År på Svendborg Skibsværft; det kostede ca. 5.400 Kr. End­videre leverede Skibsværftet 550 Længder nye Kondensator-rør, som kostede ca. 2.000 Kr. Rørene monteredes af Skibets Besætning.

Da Damperens Lyskaster ikke var helt tilfredsstillende paa Grund af, at Hulspejlet ikke var godt, er der anskaffet et nyt. Det kostede ca. 650 Kr. og har forbedret Lyskasteren væsentligt.
ialt indkom i Bugseringsindtægt ca. 14.480,00 Kr. (mod ca. 16.370,00 Kr. ,f. A.).

S/S ”Tomsk”  bygget på B&W i 1911 slæbes her af Sct.Knud i omtalte vinter 39/40, ”Tomsk” deltog bl.a i invasionen ved Normandiet i 44, blev ophugget i 59.

Da Sejladsen i Kattegat atter var saa smaat begyndt, gik ,,Sct. Knud" den 13. Marts i gang med at gennembryde Isen mellem Gabet og Lillegrunden, hvortil Isbryderen naaede den 14 Marts.
Som første Skib, efter en Standsning, i Sejladsen paa 46 Dage, indkom S/S ,,Paris" med en Ladning Kul. Endnu en Tid maatte ,,Sct. Knud" assistere svagere Skibe gennem Kanal og Fjord; men den I .April foretoges den sidste Isbrydertur.
Isen (i Motorbaadshavnen) havde den 29. Januar en Tykkelse af 42 cm. Den 20. Februar maaltes ved .Blangstedgaard - 22 Grader Celsius og ved Aaalestrup - 27 Grader Celsius, der blev Maximum for Aaret og Landet.

1938/39

De årsberetninger jeg havde fra Odense havn,var som tidligere nævnt meget sparsomme med oplysninger i de første år af "Sct.Knuds" virke i havnen,men herfra denne periode og frem er der langt flere informationer samt foto.

Det af Bugserdamperen udførte Arbejde med Bugsering og Isbrydning m. m. fordeler sig saaledes:
Alm. Bugseringer paa Kanal og Fjord ...    60 

Bugseringsindtægten har udgjort 16.360,00 Kr

 Do. med Projektør ..............................           6
Assistance ved Stabelafløbninger o. I.        29
Isbryderdage  .....................................          27

Endvidere er der af de i alt ca. 750 Timer, Damperen har været i Fart, medgaaet ca. 152 Timer til Skiftning og UdIægning af 210 Bøjer.
Frostperioden fra 19. December 1938 til 17.Januar 1939 medførte en Del Is paa Fjorden, saa ,,Sct. Knud" maatte i Virksomhed, men Sejladsen paa Odense var dog paa ingen Maade generet eller vanskeliggjort; ialt har der været brudt Is i 113 Timer.
Der er i Aarets Løb forbrugt 227 Tons Dampkul.

                                          Foto fra "Stockviks" hjemmeside

Det aarlige Eftersyn af Damperen er ,som sidste Aar foretaget paa Svendborg Skibsværft.
Samtidig blev der installeret Radiotelefon i Bugserbaaden, saaledes at der over Lyngby Radio kan føres Samtale med enhver Telefonabonnent. Endvidere kan modtages almindelig Radiofoni, der gengives paa Højttaler. Anlægget leveredes af Ingeniørfirmaet M. P. Pedersen, København, og kostede ca. 1.800 Kr.

Sct.Knud slæber  nybygning nr 79 ”Sommelsdijk” -9,227 ton-  fra Odense stålskibsværft ud gennem kanalen, skibet skulle indsættes mellem Holland og Amerika, men blev opholdt i USA pga krigen og brugt der til bl.a troppetransport. I 1954 forandrede det navn til ”SOMMELSDYK” blev skrottet i1965.

Der er udarbejdet en ny Bugsertakst, som gælder fra 1. April 1939. Den væsentligste ændring er den, at der ikke mere betales Tillæg for Assistering med Projektør.
Motorbaadene ”Falken” og ”Golf”har været anvendt til henholdsvis Bredbeskyttelsesarbejde og Inspektionsture samt til bugsering af smaaskibe m. m.

Sct.Knuds arbejdsopgaver.

S/S Sct. Knud havde mange opgaver at løse for havnevæsnet i Odense.

Farvandsafmærkning:

Ud over at være slæbebåd og isbryder skulle havnevæsnet ved hjælp af "Sct. Knud" vedligeholde farvandsafmærkningerne i Odense fjord. De fleste steder er fjorden meget lavvandet, så sejlrender snor sig utroligt meget, og for at lede de store skibe sikkert ind til Odense var der udsat 133 afmærkninger, fra indsejlingen til fjorden (Gabet) og til starten på Odense Kanal. Disse afmærkninger skulle jævnligt op for at blive efterset og vedligeholdt.

LYSETURE:

Når de store fragtskibe skulle ind og ud af fjorden når det var mørkt, sejlede "Sct. Knud" forrest med et slæbetov i skibet og oplyste bredden og afmærkningerne med sine 2 kraftige projektører , styrbords projektør oplyste bredden, og masteprojektøren lyste på alle sømærker.-"Sct.Knud" fik dog først monteret  styrbords projektør i 1950/51.

Efter krigen kom der fragtskibe fra England bl.a. Bordini og Spero, de kom typisk med stykgods til Danmark og lastede derefter til tilbageturen først i København, derefter i Odense (smør og bacon) og til sidst i Århus.

Det kostede 6 øre pr. bruttoregisterton, dog min. Kr. 300,00 for at blive hjulpet ind eller ud fra Odense havn.

Lønningen til skibsføreren var 5% af bruttoindkomsten, de øvrige på skibet fik 4%

Stabelafløbning, Grundstødning og brandslukning:

"Sct. Knud" hjalp altid til ved stabelafløbningerne, hvilket kan ses i de forskellige årsberetninger ved antallet af  bugseringer.
 Hvis et skib grundstøtte i fjorden var det også dens opgave at trække skibet flot. Endvidere var "Sct. Knud" udstyret med en meget kraftig vandpumpe så den kunne deltage i brandslukning,men dette var yderst sjældent

Skibet er først og fremmest bygget som isbryder, men gik under betegnelsen HAVNEDAMPER.

Den var meget svær at manøvrere  med og kunne ikke bakke lige.

På et skib i den størrelse skulle der være både styrmand og kaptajn.

Maskinen var på over 600 HK men blev nedskrevet til 480 HK for at spare mandskab i maskinrummet.