lørdag den 9. november 2013

Sct.Knud stabelafløbning 1930



Odense Havn havde haft bugserbåd og isbryder ”Fremad” fra 1893 indtil bygningen af ”Sct.Knud” i 1930/31
"Fremad"
”Fremad” var bygget på B&W i 1893 , skibet som var mindre end ”Sct Knud” kunne klare de væsentligste opgaver med bugsering og is i den periode, hvor den blev brugt, "Fremad" blev solgt til Estland i 1931.
 
Bugserdamperen SCT. KNUD søsættes fra Frederikshavns Værft 1930. Nummer tre fra venstre er sparekassedirektør Møller, Frederikshavn, under stævnen står Aage H. Larsen, Skibstilsynet og længst til højre værftets direktør Thomsen med frue.

Sct. Knud var nybygning nr. 192 fra Frederikshavn Værft og Flydedok A/S, bestilt af Odense Havn den 6 juni 1930 som kombineret bugserbåd og isbryder.
Ved bygningen blev Sct. Knud udstyret med en stor og meget flot salon, bygget af mahogni og beregnet til at havnevæsnet kunne afholde deres møder her.

”Sct. Knud” var indregistreret til kunne tage 72 passagerer, så ved specielle lejligheder blev skibet rigget med solsejl, for det meste agter, og der blev sat bænke op langs rælingen ,så sejlede man en tur på fjorden med gæster fra havnevæsnet og kommunen.

Desværre er den meget flotte mahogni salon forfaldt i udstrakt grad i den tid skibet lå i Exeter fra 1969-1999

Sct. Knud blev færdig fra værft den 9 januar 1931 og afgik direkte til Odense efter en prøvetur med Kaptajn J. Nielsen ved roret.
Sct.Knud havde i en lang årrække et meget trofast mandskab:
Fast besætning på ”Sct Knud” fra 1931 og frem til ca 1950:

Kaptajn: J.Nielsen 1931-48.

Styrmand:A.Adersen 1931-51.

Maskinmester: A.A.Rolin 1931-54.

Fyrbøder: E.Jacobsen 1931-51.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar